Markante Kvinder

I løbet af 1800-tallet var der overalt i Europa nationale vækkelsesbevægelser, og det var naturligvis et problem for et stort rige som det russiske. Her boede masser af små og store folk: polakker, litauere, finner, kaukasere, estere og mange andre. Derfor var det vigtigt for tsarstyret at holde den ukrainske vækkelse nede, så der var et massivt russisk flertal. Keine Hexerei: de blev simpelthen set som russere. Russificeringen og undertrykkelsen af nationale bevægelser gik også forholdsvis godt i den del af Ukraine, der var en del af Rusland.En af nøglepersonerne i den ukrainske nationale vækkelse var maleren, digteren og humanisten Taras Sjevtjenko (1814-61), der gav ukrainerne et skriftsprog. Indtil da havde ukrainske intellektuelle betjent sig af enten russisk eller kirkeslavisk, der er helt anderledes end det talte, folkelige ukrainske sprog.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjæl

Europakortet i 16-1700-tallet så helt anderledes ud end i dag.Polen, der havde været en del af det litauisk-polske imperium, forsvandt i slutningen af 1700-tallet, og det russiske tsarrige blev efter Peter den Stores sejr ved Poltava (i dag Ukraine) den nye stormagt i Østeuropa.Ude i regionerne var det russiske styre mere fleksibelt end det polske rige, og Kyiv fik en ny blomstringstid i slutningen af 1600-tallet. Men ellers var Kyiv bare en stor provinsby i tsarens imperium. Odesa ved Sortehavet blev ’gengrundlagt’ af Katarina den Store i 1794, og den hastigt voksende havneby i ’Nyrusland’, som området blev kaldt, tiltrak indvandrere fra hele Europa.Ukraine ’lå’ ikke, hvor landet ligger i dag. Området ved Lviv var en del af Østrig (senere Østrig-Ungarn) og en anden region var del af Osmannerriget (senere Rumænien). Skiftende herskere i Moskva koncentrerede de følgende århundreder sig om at tømre riget sammen og russificere det, og ukrainsk kultur og sprog blev bekæmpet med svingende ihærdighed.Serien er prod

I den ukrainske historie er ’hetmanatet’ ikke blot vigtigt, fordi det på et tidspunkt var en slags stat. Men kosakkerne havde også en slags demokrati, idet kosakkerne valgte deres leder, hetmanen. Han kunne ganske vist afsættes, men ellers havde kosakkerne ubetinget lydighed over for ham. En ejendommelig blanding af centralistisk militær disciplin og demokrati.En del af den ukrainske historieskrivning ser på hetmanatet som ’den gyldne tid’. Men trods al nutidig romantisering af de stolte kosakker og deres levevis bukkede skiftende kosakherredømmer under presset af både regionens stormagter og indre social splittelse.Kongerækken hos Politiken Historie gennemgår i otte afsnit Ukraines historie og undersøger, hvordan historien i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine bliver brugt som et politisk værktøj. Dette er andet afsnit.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westph

Der har boet mennesker i de områder, vi kalder Ukraine, i mindst 45.000 år. Landet blev bragt ind i historien af historieforskningens grundlægger, Herodot, der levede fra 484 til cirka 420 f. Kristus. Han skrev om de mange stammer, der befolkede området nord for Sortehavet.Arkæologiske fund fortæller, at Kyiv fandets som by omkring år 600, og flere forskellige stammer, der boede ved floden Dnjepr, omtales også i samtidige kilder.Men som stat eller rige kender vi først Ukraine i den sene vikingetid og tidlige middelalder. Det skyldes især Nestorkrøniken fra 1113, der handler om fyrstedømmet Kyiv-Rus fra cirka 850 til 1100.Kongerækken hos Politiken Historie gennemgår i otte afsnit Ukraines historie og undersøger, hvordan historien i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine bliver brugt som et politisk værktøj.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af

Afsnit 5 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 4 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 3 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 2 i podcastserien om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 1 i podcastserien om Store Nordiske Krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 4 i Arbejderbevægelsens historieSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 3 i Arbejderbevægelsens historie See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 2 i Arbejderbevægelsens historie See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lange og hårde arbejdsdage, politisk undertrykkelse, lav løn og kummerlige boliger.Der var ikke meget fis ved at være arbejder i 1870’ernes Danmark, og den første socialistiske bevægelse i Danmark blev eftertrykkeligt sat på plads af militær og politi under uroen i forbindelse med Slaget på Fælleden i maj 1872.Alligevel lykkedes det i århundredets sidste årtier efterhånden at få stablet en slagkraftig bevægelse på benene, og i 1899 kom det store opgør med arbejdsgiverne. Det endte i noget så kedeligt som et forlig, nemlig Septemberforliget. Selve forliget indeholdt ikke store fremskridt for arbejderne, men alene det, at man blev inviteret til forhandling var en stor sejr. Arbejderbevægelsens organisationerne var blevet en faktor, man måtte regne med. Banen var kridtet op til arbejderdominans i det næste århundrede.Serien laves i samarbejde med Arbejdermuseet. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen af serien.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4.Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykøbing Slot. Enkedronningen havde ført stram kontrol med slottet, men hendes barnebarn, Den Udvalgte prins Christian, sløsede anderledes voldsomt med midlerne. Han brændte pengene på kunst og fest og levede i det hele taget et lige lovligt overdådigt liv på slottet. I dag står kun en lille stump tilbage. Og den skrøbelig, så ikke noget med at gå op på ’Fars Hat’.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå.Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen med Rügens fyrste Jaromar til at angribe borgen.Præcis hvad der skete, ved vi ikke, men i et senere brev kritiserede pave i Rom, Urban 4., Erlandsen for på ”grusom måde have ladet omtrent 200 af kongens mænd dræbe, beskattet de overlevende af kongens mænd, ødelagt hans borg i bund og grund og med vold og magt sat dig i besiddelse af øen”.Man mener, at paven henviser til angrebet på Lilleborg, som aldrig genvandt den samme betydning som tidligere, og i dag ligger borgen som en smuk ruin midt det i dag så skovrige Almindingen, halvt omgivet af Borresø, der engang omsluttede hele anlægget.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jens

Det kan være svært at forestille sig, at det faktisk var her, den stærke nordtyske adelslægt Rantzau i slutningen af 1500-tallet faktisk fik opført et ægte renæssancepalads. Trøjborg havde tårne med løgkupler og en prægtigt udsmykkede sal til festerne, og byggeriet trak så mange veksler på de lokale bønder, at selveste Christian 4. måtte agere fagforening for dem.Men da byggeriet endeligt stod færdigt kunne det gamle voldsted gå ind i sin storhedstid, men heller ikke efter slottets færdiggørelse var det særligt sjovt at være menig bonde under godset. Under de næste ejeres regimente var der tilbagevendende strid mellem herremænd og bønder. Efter Rantzau-slægtens uddøen i sidste halvdel af 1600-tallet blev slottet efterhånden forsømt, og staten forpassede midt i 1800-tallet mulighederne for at bevare bygningen, som ellers havde huset notabiliteter som digteren Brorsen og skolemanden Christen Kold. Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Hav

»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«.Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen.Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramatiske år med talrige krig, pest og voldsomme magtkampe i 1375 nåede til vejs ende, var det på Gurre han drog sit sidste suk.Tiden omkring kongens afsked med denne verden blev beskrevet af repræsentant fra det tyske forbund af hansestæder, der netop på det tidspunkt ønskede at få kongen i tale.Kongens nære rådgiver Henning Podebusk trådte i stedet frem og meddelte, at kongen var syg og spurgte endda ind til, hvordan Hansestæderne ville stille sig, hvis Valdemar Atterdag ikke klarede den.Ved sit dødsleje på Gurre havde 55-årige Valdemar Atterdag ærkebiskoppen fra Lund, Roskildes biskop og syv riddere. I dag forbindes Valdemar Atterdag mere med det større Vordingborg Slot

Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158:Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker.I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1200-tallet fik bygherrerne til at skrue ned for ambitionerne, og den kirke, som trods alt blev til noget, forfaldt efter Reformationen. I dag kan man nok få indtryk af kirkens proportioner, men teglstensmurene rækker kun få meter i vejret ved siden af den endnu eksisterende del af klostret, som i dag blandt andet rummer et uddannelsescenter, hostel og konferencelokaler.Så var der mere swung over det i middelalderen. Cistercienserordenen Danmarks vigtigste munkeorden, og Vitskøl Kloster dominerede i Himmerland og nød mange privilegier. Piben fik dog en anden lyd, da Reformationen fra 1536 blev gennemført i Danmark. Det katolske kloster døde ud og tog navneforandring ti

Har dit øje også i et splitsekund fanget de gamle ruiner, der ses lige nord for afkørsel 39 ved motorvej E20 ved Slagelse? Hvis svaret er ja, så har stedet måske vakt din historiske nysgerrighed. Og har du aldrig fået læst op på sagen, så er der meget at hente.For selvom der ikke er meget tilbage af Antvorskov Kloster og Slot rummer stedet store fortællinger fra Danmarks middelalder og renæssance. Klostret blev grundlagt helt tilbage i 1100-tallet af Johanitterordenen, hvis hvide kors på rød baggrund menes at have givet inspiration til Dannebrog, og i løbet af middelalderen voksede Antvorskov sig stort og fik et meget stort gods. Men i 1500-tallet skabte johanittermunken Hans Tausen ballade ved at prædike den lutheranske lære på Antvorskov, og da Reformation kort efter var en realitet, mistede klostret sin betydning og overgik til kongemagten. Den festglade Frederik 2. satte pris på stedet og de omkringliggende skove, der var velegnede til jagt. Han gjorde det gamle kloster til kongeligt slot, satte et gigant

Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.I seriens første afsnit kredser vi om Tyskland som ny kolonihaver. Inden 1871 var ’Tyskland’ et kludetæppe af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa. Magtpolitisk havde tyskerne kun begrænsede ting at sige, men kulturelt havde man høje tanker om sig selv.Lande som Frankrig og Storbritannien viste flaget over hele verden. Tyskerne derimod kunne ikke prale af et stort kolonirige, men de var stadig interesserede i fjerne egne, især inspireret af naturforskeren Alexander von Humboldts rejser over hele verden.I den tyske museumsverden havde man også fået øjnene