Markante Kvinder

Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland. På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige. Hoplitterne dannede tætte formationer for at skabe så tæt og uigennemtrængelig enhed som muligt. Samarbejde og disciplin var afgørende faktorer på slagmarken. På vand var de såkaldte triremer de foretrukne skibe. De blev drevet frem af roere i tre lag. Og så var det hele privatfinansieret. Den enkelte soldat stod selv for træning og udstyr, mens skibe og mandskab til disse blev finansieret af samfundets rigeste. I krig blev det forventet, at de rige bar størstedelen af den økonomiske byrde. Vi kommer også omkring Thukydids egen skæbne. For hvad gjorde egentlig, at han måtte gå i landflygtighed mens krigen stadig rasede? Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede hoplitter. Samtidig skulle fjenden tvinges i knæ ved hjælp af atheniensernes stærke flåde, der ville kunne sikre søherredømmet i og omkring det Det Ægæiske Hav. Dermed kunne man både angribe Sparta, mens forsyningslinjerne med livnødvendige ladninger af korn til Athen var sikret.Men der var to ting Perikles ikke havde taget højde for. Hvad med alle borgerne, der var bosiddende uden for byen og måtte se deres ejendom gå tabt, når spartanerne hærgede Athens opland? Og værre endnu: Når de mange mennesker samlede sig bag de høje bymure, blev hygiejnen dårlig og smitsomme sygdomme kunne let sprede sig...Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver i dag brugt til at advare stormagternes ledere om farerne ved at indlede en bitter kappestrid mellem USA og Kina.Lyt til Kongerækken serie om Thukydids beretning om Den Peloponnesiske Krig, der udspillede sig fra 431–404 f.Kr. Og hør også, hvordan den antikke krig kan bruges til at forstå en lang række konflikter helt op til i dag.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det nye årtusinde blev indledt med endnu en sejr til de danske EU-skeptikere, da vælgerne i 2000 stemte nej til deltagelse i en fælles valuta. Alligevel kom Danmark til at spille en nøglerolle, da det under det danske EU-formandsskab i 2002 forhandlede sig frem til den store udvidelse af EU, hvor en lang række lande kom til. 10 lande blev endeligt optaget i 2004, mens Rumænien og Bulgarien fulgte trop i 2007.Men modgang kan vendes til en styrke. I 2022 står EU historisk stærkt, og den danske EU-modstand har i den kaotiske proces omkring Brexit mistet sin styrke. Samtidig har krigen i Ukraine fået EU til at fremstå som den geopolitiske spiller, man længe blot har talt om at være, og danskerne har da også tidligere i år med stort flertal afskaffet det danske forsvarsforbehold.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps.I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den første af slagsen i juni 1992 endte med et nej til Maastricht-trakteten, der var grundlaget for overgangen fra EF til EU.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Allerede efter kort tid kom det danske medlemsskab af EF i modvind. Alligevel fik Poul Schlüter solgt EF-pakken til de skeptiske danske vælgere.I 1980’erne gjorde neoliberalismen sit indtog i Europa og på verdensplan, bl.a. som reaktion på de økonomiske problemer oliekriserne havde medført. Margaret Thatcher kom til magten i Storbritannien, Ronald Reagan blev præsident i USA, og i 1986 indførte den danske statsminister Poul Schlüter en slags neoliberalisme light i Danmark.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I efteråret 2022 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i EF. Men trods et klart flertal for medlemskabet måtte Danmark vente længe for at få lov til at være med.Allerede i begyndelsen af 1960’erne ansøgte Danmark om komme med i det europæiske fællesskab, men et fransk nej til britisk medlemskab kom også i vejen for den danske ansøgning. Da prøvede man igen i 1972 gik det bedre, og afstemningen blev en triumf for statsminister Jens Otto Krag (S), der havde oplevet intern modstand mod EF-planerne blandt unge socialdemokrater som Ritt Bjerregaard og Svend Auken.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bandet er samlet igen efter Hans Erik Havsteens tur på Oxford University. Her har han beskæftiget sig med den danske kunstner Bertel Thorvaldsen, som også er omdrejningspunkt i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på den måde Thorvaldsens kunst er blevet fortolket og diskuteret i samtiden og eftertiden.Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I sommeren 1945 var Europa på randen af hungersnød. Selvom danskerne fik rationeringsmærker i tiden efter Anden Verdenkrig sendte man hjælp til lande, der var endnu hårdere ramt af krigens konsekvenser. I dette afsnit fortæller den mangeårige Politiken-journalist Henrik Kaufholz, der voksede op med en hollandsk plejebror, om en del af danmarkshistorien, der ikke fylder meget i bøgerne om Anden Verdenskrig.Vært er Tine Kirkensgaard Hansen, og afsnittet er tilrettelagt og klippet af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Wilfred Petersen så Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) som en billig kopivare af den tyske nazisme og stiftede i 1932 Dansk Socialistisk Parti (DSP) for at skabe en særlig nordisk nazisme. Lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen fortæller i dagens afsnit om en af den danske mellemkrigstids vildeste politiske aktører. Vært er Anders Olling, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

På kirkegården i Allinge står et monument til minde om de 30 faldne sovjetiske soldater, som mistede livet, mens flere tusind mænd og kvinder fra Den Røde Hær fra maj 1945 tilbragte 11 måneder på Bornholm. I denne særudgave optaget på De Russiske Kirkegård fortæller historiker og inspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup, om de sovjetiske soldaters tilstedeværelse på øen, deres betydning for de lokale bornholmeres liv, og hvorfor der endte med at dø hele 30 sovjetiske soldater, selvom krigen var afsluttet.Vært er Anders Olling, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da den socialdemokratiske regering i marts 2022 meldte ud, at man vil hæve forsvarbudgettet, så man i 2033 bruger to procent af BNP’en, markerede det et udenrigspolitisk skift i Socialdemokratiet. Danmark har i mange år klamret sig til Nato uden helt at bidrage til festen med hvad man lovede. Historiker og inspektør på koldkrigsmusset Stevnsfort Iben Bjørnsson fortæller i afsnittet om dansk forsvarspolitik under den kolde krig, pacifisme og dansk lurepasseri i Nato. Vært er Anders Olling, og Simon Zacho har tilrettelagt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær.Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum FLUGT i Oksbøl på den grund, hvor den største lejr for tyske flygtninge lå fra 1945-49. På museet fortælles historien om den massive, men måske lidt glemte, flygtningestrøm i 1945.Anders Olling er vært, og Simon Zacho har tilrettelagt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En højesteretsdom i 1973 stadfæstede kvinders ret til abort i USA. Et lækket notat fra 2022 indikerer dog, at den siddende højesteret har i sinde at fjerne retten til abort ved at omstøde dommen fra 1973. I dette afsnit undersøger domstolenes afgørende rolle i spørgsmålet om abort, og hvordan abort blev et centralt emne i amerikansk politik.Med os i dette afsnit er Helle Porsdam, der er professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet. Helle Porsdam fortæller om forfatningens rolle som amerikanernes sekundære bibel, og hvordan denne opfattelse er afgørende for måden rettighedsspørgsmål bliver behandlet. Tine Kirkensgaard Hansen er vært og redaktør. Anders Olling og Simon Zacho har tilrettelagt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens varetægt, som blev styret af den danske stat.Regeringen bestilte i 2019 en udredning, der skulle undersøge, hvad der foregik på statens anstalter. Historiker Poul Duedahl afleverede i april en rapport sammen med andre historikere, der viser, at mennesker i særforsogen blev udsat for vold og vanrøgt, spærret inde og udsat for overgreb. Nogle blev endda steriliseret.Poul Duedahl fortæller i dette afsnit om den danske stats behandling af afvigerne, og hvordan det hænger sammen med den opstarten af velfærdsstaten. Tine Kirkensgaard Hansen er vært og redaktør. Anders Olling har tilrettelagt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Velkommen til den nye udgave af Kongerækken, som fremover udkommer hver uge og har kloge gæster i studiet.Dette afsnit: Hvert år fejrer demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne uges udgave. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tyrkiet har tilbudt sig som mægler i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på forhånd havde lagt op til, at ukrainsk neutralitet ligger på forhandlingsbordet. Omvendt havde Ruslands præsident Vladimir Putin sagt, at han ville acceptere ukrainsk EU-medlemskab, såfremt nabolandet vil holde sig fra Nato. Så vil problemet dog være, at Ukraine til gengæld for at holde sig fra militært samarbejde med Vesten skal have garantier for sin sikkerhed, altså sine grænser. Og hvem kan garantere det?Der bliver sikkert også problemer med, hvor Ukraines grænser skal gå. Med eller uden Krim? Med eller uden Donbas – altså de to oprørsregioner Donetsk og Luhansk. Hvilken fremtid ser de ukrainske flygtninge ind i? Hvad med de menige russere, der er ramt af økonomiske sanktioner? Og så er der en europæisk flygtningepolitik, der ikke har for vane at være enighed omkring.I podcastens 8. og sidste afsnit spekulerer vi i mulige konsekvenser af krigen i Ukraine.OBS. Afsnittet e

Den ukrainske selvstændighed var dødsstødet for Sovjetunionen. Ukraine var den næststørste republik (delstat) i Sovjetunionen, og hermed var det slut for Mikhail Gorbatjovs forsøg på at holde sammen på landet. De 30 år, der er gået, har budt på den ene politiske omvæltning efter den anden, og det ukrainske demokrati har vist sig trods 70 års kommunistisk centralstyre at være overordentligt levende.I 7. afsnit taler vi om Ukraines vej mod vest efter Sovjetunionens fald.Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

OBS! I afsnittet siger vi, at Sovjetunionen blev grundlagt i 1920. Det er forkert. Det var i 1922.I 1921 var Ukraine var sammen med russerne og belarusserne med til at grundlægge Sovjetunionen. I sovjettiden blev Ukraine ganske vist udbygget til industrisamfund med storbyer, kulminer og stålværker, men ellers fulgte den ene katastrofe efter den anden:Under Stalins hårdhændede kollektivisering af landbruget i 1930’erne døde 3-4 millioner ukrainere af sult, Ukraine mistede i løbet af Anden Verdenskrig 6-8 millioner indbyggere, ukrainsk sprog og kultur blev i de sidste 20 år før Sovjetunionens sammenbrud undertrykt i stadig voldsommere grad, og i april 1986 havarerede en reaktor på atomkraftværket Tjernobyl (ukrainsk Tjornobyl) og sendte radioaktive skyer ud over det meste af Europa.I podcastens 6. afsnit gennemgår vi tiden under Sovjetunionen. Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra

Det kom som en stor overraskelse, at det mægtige tsarrige brød sammen i 1917, da Rusland før Første Verdenskrig blev betragtet som den største militære magt i Europa.Allerede inden fredsaftalen mellem Rusland og Tyskland i marts 1918 udråbte Ukraine sig 10. juni 1917 som selvstændig republik, og det følgende par års uafhængighed indgår også i den historiefortælling, ukrainerne begrunder landets eksistens med.Det var et brud med mange års politiske krav om selvstændig status i et ellers samlet Rusland.I de efterfølgende opgør og borgerkrige skiftede magten i Kyiv ni gange på to og et halvt år. Der var ganske enkelt et militært, økonomisk og politisk anarki, der tilsyneladende ingen ende ville tage. Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.See omnystudio.com/listener for privacy information.