Markante Kvinder

Informações:

Sinopsis

Historien er fyldt med mænd, men også kvinder har gennem historien svunget sværdet, styret rigets finanser og brudt normerne. Kongerækken tegner i 10 afsnit portrætter af markante kvindeskikkelser fra de sidste 1.000 år. Redaktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen

Episodios

  • Kongerækken Appendiks #3: Adelsvældet

    10/11/2016 Duración: 34min

    Tiden mellem reformationen i 1536 og enevældens indførelse i 1660 kaldes populært adelsvældet, fordi rigsrådet i denne periode ofte havde mere at sige end kongen. Blandt de prominente skikkelser fra denne tid finder du store statsmænd, udspekulerede rænkesmede og glubske adelige, som mest var ude på at mele deres egen kage.RETTELSE: Ved ca. 27.30 min siger vi misundeligt, at Sigurd Barrett er på finansloven. Det er ikke sandt. Lyt til berigtigelse i udsendelsens begyndelse.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #4: Tycho Brahe

    04/11/2016 Duración: 42min

    Den sagnomspundne videnskabsmand grundlagde den moderne observerende astronomi, men lavede også tvivlsomme horoskoper og alkymi. Han blev via sine opdagelser en international berømthed og opbyggede et af verdens førende forskningscentre på øen Hven i Øresund (indtil han blev offer for den så velkendte danske forskningspolitik).Også: En næseprotese af sølv, et ungdomsoprør og masser af kviksølv.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #5: Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt

    28/10/2016 Duración: 31min

    Stemningen ved det danske hof kan dårligt have været ringere end i midten af 1600-tallet, da ægteparret Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt først udmanøvrerede Christian 4. og siden blev Frederik 3.’s dødsfjender.Vi tegner portrættet af to af de mest intrigante og talentfulde skikkelser fra Danmarks historie.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hør kritikken af Kongerækken Appendiks #6

    21/10/2016 Duración: 16min

    Historiker og Kongerækken-lytter Iben Bjørnsson var ikke imponeret over vores afsnit om Hans Egede og Nordatlanten. Hør hendes kritik her. Lyt også gerne til hendes fine podcast Arktiske Historier.Lyt i denne serie til Kongerækkens nedslag i danmarkshistorien helt fra de tidligste sagnkonger til kvindernes valgret i 1915. Serien udkom i 2016 og blev finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #6: Hans Egede og Nordatlanten

    21/10/2016 Duración: 48min

    I 1721 rejste den dansk-norske missionær Hans Egede med sin familie til Grønland for at finde de glemte nordboere på Grønland. Han fandt aldrig vikingernes efterkommere (de var nemlig uddøde), men arbejdede i mere end et årti og under utroligt barske vilkår for at udbrede kristendommen til de lokale inuitter.Vi tegner desuden et kort rids af Grønland, Færøerne og Islands historier, som alle tre historisk er tæt knyttet til Danmarks.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #7: Tropekolonierne

    14/10/2016 Duración: 38min

    Danskerne havde handelskontorer i Indien, slaveforter på Guldkysten i det nuværende Ghana og drev slaveplantager i Dansk-Vestindien. De danske slaver levede et ubeskriveligt kummerligt liv i de indbringende caribiske sukkerplantager, mens ejerne byggede store palæer i København.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #8: Danmarks fald

    07/10/2016 Duración: 34min

    Sidst i 1700-tallet gik det strygende for helstaten bestående af kongeriget Danmark, Norge, hertugdømmerne, Nordatlanten og de oversøiske kolonier. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark dog trukket ind i de europæiske krige, og de blev begyndelsen til enden for mange årtiers neutralitet. En sand tsunami af katastrofer rejste sig over helstaten.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #9: Estrup og forfatningskampen

    30/09/2016 Duración: 37min

    I kølvandet på katastrofen i 1864 satte højremanden J.B.S. Estrup sig hårdt på magten, og Venstre blev trods flertal i Folketinget holdt uden for indflydelse. Det udviklede sig til en voldsom forfatningskamp, hvor Estrup gav offentligt ansatte mundkurv på, smed politiske modstandere i fængsel og hyrede sit eget tæskeholds-politikorps. Spørgsmålet er: Var Danmark et diktatur sidst i 1800-tallet?Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #10: Kvinders valgret

    22/09/2016 Duración: 34min

    »Efter min Mening er Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen«.Sådan argumenterede landstingsmedlemmet Carl Ploug i 1888 imod kvinders politiske valgret. Piben skulle siden få en anden lyd. Kvinder som Matilde Bajer, Marie Christensen og Elna Munch kæmpede på tværs af sociale og politiske skel for kvinders rettigheder, og i 1915 lykkedes det at få udvidet den politiske valgret til også at inkludere de syv F’er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken Appendiks #11: Frederiksborg Slot

    16/09/2016 Duración: 32min

    Vores dejlige samarbejdspartnere på Det Nationalhistoriske Museum gav et generøst bidrag til vores crowdfundingkampagne. Vi kvitterer med en udsendelse om Frederiksborg Slots spændende historie fra adelsbolig til lystslot til fyrsteresidens til ruinhob til museum. Lyt med!Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #1: Gorm den Gamle

    02/09/2016 Duración: 13min

    Gorm regnes for at være det danske kongehus’ stamfader og kongeriget Danmarks første konge, hvor vi nogenlunde præcist kan fastsætte regeringsperioden. Men hvad vides derudover egentlig om den person, der meget langt ude er i familie med vor nuværende dronning Margrethe 2., og kan man med god ret kalde ham for konge i moderne forstand? Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #2: Harald Blåtand

    26/08/2016 Duración: 18min

    Harald Blåtand samlede og kristnede både Danmark og Norge. Sådan lyder det i hvert fald pralende på den store Jellingesten. Om dette er fuldstændig retvisende, kan diskuteres, men en ting er sikkert: Der var i hvert fald en særdeles aktiv byggevirksomhed i kongeriget på Haralds tid. Deriblandt en bro så lang, at der skulle gå næsten tusind år, før Danmark fik en, der var længere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #3: Svend Tveskæg

    19/08/2016 Duración: 11min

    Svend Tveskæg var en rigtig viking, der tilbragte mere tid i udlandet end hjemme i kongeriget. Brutal har han i hvert fald været, og både faderen Harald Blåtand samt englændere og nordmænd blev fejet af banen, indtil en pludselig død satte en stopper for Svends stormagtsdrømme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #4: Harald 2. og Knud den Store

    12/08/2016 Duración: 16min

    Harald 2. passede Danmark, mens Knud den Store gik i gang med at generobre England. Knuds rival var Edmund Jernside, og han endte sine dage i forbindelse med en skæbnesvanger tur på toilettet. Sådan siger legenden i hvert fald.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #5: Hardeknud og Magnus den Gode

    05/08/2016 Duración: 17min

    Hardeknud følte sig snydt for den engelske trone af sin halvbror Harald Harefod, så da han endelig vandt magten derovre, skændede han sin Haralds lig og smed det i Themsen. Da Hardeknud døde, måtte norske Kong Magnus den Gode træde til for at redde danskerne fra de evindelige vendere, som truede fra syd.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #6: Svend Estridsen

    22/07/2016 Duración: 16min

    Efter norske Magnus den Gode kom slægten fra Jelling med stort besvær tilbage på tronen i skikkelse af Svend Estridsen. Nordmændene havde dog ikke mistet deres interesse for Danmark og plyndrede løs i Jylland. Svend red dog stormen af, udbyggede samarbejdet med kirken og lavede en hulens masse børn. Og så kunne han læse!See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #7: Harald Hen og Knud den Hellige

    19/07/2016 Duración: 16min

    Harald 3. Hen vandt kongevalget på bekostning af broderen Knud. Han lader til at have været en flink fyr, som for eksempel lod folket jage i skovene. Da Knud endelig kom til, fik han ikke lov til at varme tronen længe, før han fremkaldte et oprør i befolkningen og blev myrdet i Sankt Albani Kirke i Odense. Den begivenhed førte til hans helgenkåring, og han er derfor kendt som Knud den Hellige.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #8: Oluf Hunger og Erik Ejegod

    15/07/2016 Duración: 14min

    Oluf var den tredje af Svend Estridsens sønner, som blev konge. Hans lidet flatterende tilnavn skyldes, at han regerede i en tid med en hungersnød så slem, at han ifølge Saxo selv måtte undvære sin julemad. Da Oluf dør i 1095, tog Erik Ejegod over. Han fik helgenkåret Knud den Hellige, gjorde Danmark til et selvstændigt ærkebispedømme og skaffede nordboere fri bar i Italien.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #9: Kong Niels

    08/07/2016 Duración: 18min

    Niels var den sidste og længstsiddende konge blandt Estridsen-sønnerne. Det gik fint i 25 år, men da Niels’ søn, Magnus den Stærke, kløvede hovedet på sin rival, kongsemnet Knud Lavard, blev landet drevet ud i en blodig borgerkrig, som skulle blive fatal for både Niels og sønnike.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kongerækken #10: Erik Emune

    01/07/2016 Duración: 09min

    Selvom Erik Emunes navn betyder ’den mindeværdige’, er han alligevel gået godt og grundigt i glemmebogen. Det er synd, for Eriks korte regeringstid var ganske dramatisk. I Roskildekrøniken betegnes han som en ’rex tyrannus’, og han halshuggede da også politiske modstandere og brændte Oslo ned til grunden. En jysk stormand med det mystiske navn Sorte Plov så sig dog gal på Erik, og det blev skæbnesvangert.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 9 de 11