Sangenes Blå Bog

Informações:

Sinopsis

Et roadtrip gennem højskolesangbogen. Med sangene som kompasnål fortæller journalist Susanna Sommer højskolebevægelsens, fællessangens og det moderne Danmarks historie. Følg også med i processen, når P3s Sangskriver Jonas Gülstorff og musikeren Katinka Bjerregaard skriver en hyldestsang til den blå sangbog.

Episodios

  • 8:8 - På sporet af fremtiden

    05/04/2018 Duración: 54min

    Susanna Sommer og Karen Secher har været Danmark rundt og på hovedet i arkiverne for at fortælle højskolesangbogens historie. Men mens de undersøgte fortiden viste det sig, at fremtiden var i fuld gang. Højskolesangbogen er siden 50erne udkommet i en ny revideret udgave ca hvert 15. år, og det er en stor ting, når en ny udgave skal skabes - hæderkronede sange ryger måske ud eller kontroversielle kommer ind, og hver gang en ny sangbog udkommer afstedkommer det indædte diskussioner og sangkampe. Den seneste sangbog udkom i 2006, og under arbejdet med denne radioserie viste det sig, at der allerede sidste år - i al hemmelighed - var blevet nedsat et nyt sangudvalg, der skal lave den 19. udgave af den traditionsrige sangbog. Ottende - og sidste - afsnit af Sangenes Blå Bog ser derfor nærmere på hvordan den nye sangbog bliver til. Niels Glahn, generalsekretær i Højskolernes Forening, fortæller om kommissoriet for sangbogen, der blandt andet siger, at sangbogen skal have et mere internationalt snit. Og formanden f

  • 7:8 - På sporet af den folkelige sang

    17/03/2018 Duración: 57min

    Mens skraldevognen synger rytmisk henover brostenene i det indre København, strømmer folk ind ad svingdørene til hovedbiblioteket, hvor klaveret er kørt frem og højskolesangbøgerne ligger klar. Hver onsdag er der morgensang og folk på vej til arbejde eller studie smutter indenfor, lyner jakken op og synger en halv time inden de fortsætter ud i virkeligheden. Susanna Sommer og Karen Secher ser nærmere på nutidens folkelige sang, både der hvor den blomstrer og der hvor den er forsvundet i Youtube, Spotify og sangblufærdighed. Musikskribenten Ralf Christensen mener, at vi både mister en fysisk oplevelse og en åndelig kontakt til noget større, hvis vi længere ikke synger sammen og i stedet accepterer bare at være passive modtagere af musik. Musikeren Erik Grip fortæller om sin sangkærlighed til de danske digtere og om hvordan han i 80erne fik Grundtvig på hitlisterne med sangen 'Velkommen i den grønne lund'. Og så er sangskabelsesprocessen overstået og vi kan præsentere Jonas Gülstorffs og Katinka Bjerregaards ny

  • 6:8 - På sporet af kampen

    16/03/2018 Duración: 54min

    Raserianfald og sorg over sange, der røg ud og indædt vrede over det, der ikke kom med. Sangene er er både personlige hjertesager og et udtryk for tidens kulturkampe, og derfor har der været kamp om sangene hver eneste gang, der er udkommet en ny udgave af højskolesangbogen. Susanna Sommer og Karen Secher ser nærmere på sangkrigene og fortæller blandt andet om 15. udgave fra 1974, hvor nogen tog sig til hovedet over, at der var kommet sange om pacifisme og kornoverskudslagre med og andre slet ikke syntes at sangbogen afspejlede det moderne liv med ungdomsoprør og rockmusikken. Tidligere TV-direktør Bjørn Erichsen fortæller om sanglivet på Krogerup højskole og den Røde Højskole i Svendborg i 70erne. Og Rikke Forchhammer, som i dag er forstander på Krogerup, tager os med til morgensang og forklarer hvorfor man i begyndelsen slet ikke sang på Krogerup Højskole og hvorfor hun stadig er lidt bange for sangtvang. Musikskribenten Klaus Lynggård synes at den seneste udgave af højskolesangbogen er et frilandsmuseum og

  • 5:8 - På sporet af ordene

    14/03/2018 Duración: 54min

    Højskolesangbogen er fyldt med ord, rim og rytmer, der sætter sig i rygmarven. Susanna Sommer og Karen Secher zoomer ind på sangbogens tekster og drager blandt andet til vadehavet for at møde højskolesangbogens hitmager - den 85årige Jens Rosendal. Han sprang i 80erne ud som bøsse, mødte sit livs kærlighed og skrev forelskelsessangen 'Du kom med alt det der var dig', som i dag er oversat til 18 sprog. Meget af den danske sangskat er på rim og skrevet i et storladent svulstigt sprog, som det kan være svært at bruge i 2018. Knud Romer fortæller hvordan hans drømme om en digterfremtid fyldt med alexandrinere, elegier og rondeller blev knust af 70ernes knækprosa, og om hvordan han så alligevel arbejder med de svære rim. Kirsten Hamman forklarer hvorfor hendes alternative nationalsang selvfølgelig skulle være en hyldestsang til sangskatten. I sangskriverværkstedet bliver der arbejdet på den nye sang til og om højskolesangbogen og fællessangen, og det lykkes Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard at klemme både et

  • 4:8 - På sporet af fællessangen

    13/03/2018 Duración: 54min

    I 1939 udkom en af de allermest populære udgaver af højskolesangbogen. Sangskatten blev hevet frem og pudset af under krigens store alsangsstævner og det krævede sangbøger. Susanna Sommer og Karen Secher dykker ned i fællessangens rødder sammen med Kirsten Sass Bak, som fortæller om 1700tallets klubber, hvor man drak punch og sang om frihed, lighed og broderskab, om de pietistiske bondepiger og -koner, der skabte egne melodier til Brorsons følsomme tekster og om 1800tallets sangkrig mellem skolesang og den grundvigianske fællessang. De besøger også Lea Wierød, der forsker i fællessang og mener, at fællessangen i dag ikke længere handler om tekstens budskab, men om fællesskabet og den sanselige oplevelse, når man synger sammen. Susanna Sommer tager på workshop med en gruppe tidligere højskoleelever, som vil være sangmissionærer og udbrede fællessangen til resten af samfundet. Og i sangskriverværkstedet er Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard i gang med lejlighedssangen om og til højskolesangbogen. De taler o

  • 2:8 - På sporet af melodien

    09/03/2018 Duración: 54min

    Sangskatten kan kun leve, hvis den har melodier vi gider synge. Så næste nedslag i højskolesangbogens historie er i 1922, hvor den omvæltende melodibog udkommer. Thorvald Aagaard, Olof Ring, Thomas Laub og Carl Nielsen er redaktører og de udskifter en stor del af sangenes melodier med deres egne kompositioner. Susanna Sommer sætter sig til flyglet med højskolemanden og pianisten Jesper Moesbøl, som tager os igennem 150 års melodihistorie og forklarer hvorfor romantikernes melodier tit bliver lidt for meget, hvorfor musikreformatorernes sange slog igennem og hvorfor det kan være svært at synge Gnags som fællessang. Vi besøger også Engelsholm Højskole for at finde ud af hvordan man kan lave højskolesangsworkshop og skabe nye mere eksperimenterende sange til sangbogen. Saxofonisten Hans Ulrik fortæller om sine melodier - den messende mørke til en Peter Laugesen-tekst og den lyse legende til en gammel tekst fra 30erne. Og i sangskriverværkstedet undrer Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard sig over hvorfor de

  • 1:8 - På Sporet af bevægelsen

    09/03/2018 Duración: 56min

    Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger. Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om hvad sangen i hverdagen betød og betyder. I sangværkstedet arbejder sangskriverne Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard på at skabe en ny sang til og om højskolesangbogen. Medvirkende: Erik Lindsø, Katrine Frøkjær Baunvig, Jørgen Carlsen, Torben Smidt Hansen, elever fra Vallekilde Højskole, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard. Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher. (Sendt første gang 11. marts 2018